Det hele begyndte i slutningen af februar, da denne forfærdelige Coronavirus havde bredt sig til Danmark. Det var på det tidspunkt, at jeg var mest bekymret for, hvordan det ville påvirke mit liv og min omgangskreds.
For som I jo ved, er jeg i risikogruppen, der helst ikke må blive smittet med Corona, for det vil jeg måske ikke overleve. Jeg er nemlig kronisk syg med muskelsvind og er permanent respiratorbruger.
Hjemmeisolation
Jeg tog det alvorligt og valgte at gå i frivillig hjemmeisolation. Ligesom mange andre lande havde erfaret, var det den bedste måde at begrænse smitte på. Samtidig var jeg skræmt og lidt bange for min situation efter, at have hørt hvor syg man kan blive af den grusomme virus.
Mine handicaphjælpere og jeg følger derfor sundhedsmyndighedernes anbefalinger, som jo stadig er vask og sprit hænder meget, hold afstand og begræns fysisk kontakt. Det har indtil videre betydet, at der ikke har været de store udfordringer med sygdom for mig og iblandt mit hjælperteam. Der har været lidt symptomer, men så har de ligesom alle andre været hjemme i fjorten dage, indtil de var raske.
Det lader til, at have haft en rigtig god effekt på hele samfundet, at tage det alvorligt og komme med retningslinjer i tide. Den seriøse nedlukning af Danmark har været effektiv og jeg mener at det har været det helt rigtige.
Ingen steder
Hjemmeisolationen har betydet, at jeg ikke har været på indkøb, til kørestolsfodbold eller andre steder med mange mennesker samlet. Der mener jeg, simpelthen at smitterisikoen er for stor til, at jeg vil føle mig tryg ved. Det kan være svært for mig at holde afstand, for det er ikke alle, der er lige gode til at gøre det.
Dagligvarer har jeg fået leveret til døren af online-supermarkedet, nemlig.com. De har et stort udvalg og leveringen fungerer upåklageligt. Jeg er sikker på, at det har været med til, at mindske risikoen for smitte betydeligt hos mig og det giver mere tryghed.
Familie
Det hårdeste for mig, har nok været ikke kunne være sammen med min familie og andre end mine handicaphjælpere. For et par uger siden, havde jeg for første gang i to måneder besøg af min lillebror, som jeg holder meget af. Vi sad ude i haven med god afstand, for vi tager ingen chancer. Vi fik snakket en masse om, hvordan det gik og alt mulig andet.
Mine forældre og andre har jeg ikke set endnu, men om et par uger regner jeg med, at mødes med mine forældre. Jeg glæder mig meget til, at se dem i virkeligheden, i stedet for gennem videoopkald.
Genåbning
Jeg har været lidt bekymret i forhold til genåbningen af Danmark efter nedlukningen. Dog har jeg set at det ikke er løbet løbsk og jeg er blevet mere tryg og sikker på, at jeg nok skal komme igennem denne svære Coronatid.
Nu jeg ser frem til, at der bliver åbnet op for indendørs handicapsport, når det er forsvarligt. Det bliver godt, at komme i gang med kørestolsfodbold og se de andre igen. Men indtil videre ser jeg frem til at kunne tage på restaurant og en tur i biografen igen. Hvad ser du mest frem til, at kunne gøre igen hen over sommeren?