Personlig blog om livet med et handicap
Skrevet ud fra mit eget liv med muskelsvind/handicap
Under “Mig og mit handicap” har jeg samlet alle mine indlæg, som handler om livet med et handicap. Alle indlæg er skrevet ud fra personlig viden og erfaring, der tager udgangspunkt i mit eget liv. Du finder blandt andet indlægget: Livet med en muskelsvind.
Her finder du alle indlæg om mine oplevelser rundt i Danmark. Jeg er glad for at tage rundt og opleve spændende seværdigheder, hvor tilgængelighed er tænkt ind i oplevelsen. Du finder blandt andet mit indlæg: Naturoplevelsen ved Skovtårnet.
Her kan du læse om mine rejseoplevelser rundt i verden. Jeg fortæller om mine oplevelser og hvordan tilgængeligheden er de pågældende steder. Læs om min største og uforglemmelige rejse til Californien med min lillebror.
Velkommen til Skrivers Fantastiske Liv, som er en blog om livet med et udbredt fysisk handicap. Gennem mit eget liv, vil jeg udbrede kendskabet til, hvordan det kan være at leve med et handicap.
Her på bloggen kan du blive klogere på, hvordan det er at leve med et fysisk handicap. Jeg vil give dig et indblik i mit liv med både gode oplevelser og svære udfordringer, som jeg har da jeg er født med et svært fysisk handicap. Alt i alt er jeg tilfreds med den jeg er blevet. For på trods af mit handicap har jeg faktisk haft et fantastisk liv.
Jeg er født med muskelsvind, som er et fysisk handicap. Det har betydet, at jeg med tiden har mistet det meste af min muskelmasse. Derfor bruger jeg elkørestol, er tilkoblet en respirator og har handicaphjælpere på 24 timer i døgnet. Læs mere om hvem jeg er her.
Jeg vil gennem bloggen vise omverdenen, hvordan det er at leve med et svært, fysisk handicap. Jeg vil ændre på fordommen om, at bare fordi man ikke kan ret meget selv, så kan man godt nyde sit liv og få det bedste ud af tilværelsen på de præmisser man har. Det at være handicappet betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan have et meningsfuldt og positivt liv.
“Jeg vil have det bedste ud af min situation, selvom det til tider er svært at få øje på det positive”
Jeg håber, at jeg har vakt din interesse for at følge bloggen Skrivers Fantastiske Liv og få et større indblik i livet med et handicap. Det vil i hvert fald glæde mig rigtig meget, hvis det har.
Følg gerne med ovre på bloggens Facebookside og
hold dig opdateret om hvornår der er nye indlæg.